FAQ – byKier.dk
Q: Bytteregler
Kan jeg ombytte en vare?
A: Ønsker du at bytte en vare, kan du inden for 30 dage sende varen retur vedlagt en returseddel. (Returfragten til os betaler du selv). På retursedlen bedes du skrive hvilken model, farve og størrelse du vil have byttet til. Hvis vi har varen på lager sender vi den til dig fragtfrit. Er den den udsolgt krediterer vi varen på din ordre. Print returseddel
byKier
Silkeborgvej 765L
8220 Brabrand
Q: Størrelser
Hvordan er byKier sko i størrelsen?
A: byKier sko er et unikt produkt og kan derfor ikke sammenlignes i størrelsen med andre skomærker.Vi anbefaler at du bruger et par minutter på at måle længde og bredde på dit barns fødder! Er du i tvivl om hvordan du skal måle op, så tjek vores guide "Guide til fod opmåling".
Q: Leveringstid
Hvor lang er leveringstiden?
A: Leveringstiden er pt. 3-4 uger pga. sæsonstart. Den normale leveringstid er 3-5 hverdage. Vi sender alle pakker med Post Danmark – husk Post Danmark leverer ikke pakker ud lørdag. Hvis en vare i din bestilling er udsolgt vil dette blive oplyst på din faktura. Du bliver kun faktureret for de varer du får leveret.
Q: Alternativ adresse
Kan jeg få leveret til alternativ adresse i Danmark?
A: Ja, hvis du gør opmærksom på dette ved din bestilling under feltet "Alternativ levering"
Q: Leveringsomkostninger
Hvad koster fragt og levering?
A: Vi sender alle vores pakker med Post Danmark. Ønsker du at få din pakke sendt til din privatadresse koster det kr. 60,00. Du kan også vælge, at få din pakke sendt til din arbejdsplads, så koster det kr. 40,00. Deltager du ved et homeparty og får din bestilling sendt til værtinden er det fragtfrit!
Q: Senere levering
Kan jeg lægge en ordre nu og få den leveret senere?
A: Desværre kan systemet ikke håndtere senere afsendelse af varer.
Q: Ikke modtaget pakke
Jeg har ikke modtaget min pakke, hvad gør jeg?
A: Du går ind på www.postdanmark.dk under Track and Trace. Her indtaster du dit pakke nr., som du modtog pr.mail den dag din ordre blev pakket og sendt. Udfra denne søgning, kan du få oplyst hvor din pakke befinder sig. Ligger den på dit lokale postkontor henvender du dig der. Er pakken ikke registreret, kontaktes vores kundeservice på info@bykier.dk.
Q: Uafhentede pakker
Hvis jeg ikke når at afhente pakken, kan jeg få den sendt igen?
A: Afhentes pakken ikke, og kommer retur til os, går vi ud fra at du har fortrudt købet og krediterer dig købsbeløbet uden fragt.
Q: Fejl i leveringen
Jeg har modtaget forkerte varer i min pakke – hvad gør jeg?
A: Du bedes kontakte kundeservice på info@bykier.dk og få tilsendt returporto til at sende den forkerte vare retur. Vedlæg venligst en returseddel i pakken, så vi kan sende dig den korrekte vare. Print returseddel: returseddel
Q: Levering af varer
Vil de produkter jeg bestiller også blive leveret?
A: Ja, de varer, du ser på siden er dem vi har på lager, hvis en vare bliver udsolgt fjernes den automatisk fra siden, men vi tager forbehold for tastefejl, udsolgte varer, systemfejl og optællingsfejl. I sådanne tilfælde kan en vare mangle i din pakke. Vi justerer selvfølgelig beløbet på din faktura og hæver kun penge for de faktisk afsendte varer.
Q: Udsolgte varer
Får i varerne hjem igen, hvis de er udsolgte?
A: Da vi er et designmærke opdaterer vi løbende vores produkter efter trend og farver for at gøre disse så optimale som muligt. Langt de fleste produkter er således sæson aktuelle produkter og kommer derfor ikke på lager igen.
Q: Bestilling pr. telefon eller e-mail
Kan jeg bestille pr.telefon?
A: Desværre nej, vi opfordrer dig til at du lægger din ordre på websiden www.bykier.dk Er du mere tryg ved vores kundeservice, så venligst send mail på info@bykier.dk og få hjælp til din ordre.
Q: Beskadigelse under transport
Varen er beskadiget under transport. Hvad gør jeg?
A: Hvis varen beskadiges eller går tabt under transporten er byKier erstatningsansvarlig. Hvis din pakke er beskadiget når Post Danmark afleverer den, skal du ikke tage imod den, så kommer den automatisk retur til os. Du bedes kontakte byKier kundeservice på info@bykier.dk og meddele os problemet. Når lageret modtager pakken retur, sender vi en ny pakke til dig med dine varer.
Q: Ændringer på min ordre
Kan jeg ændre noget på min ordre og evt. hvordan?
A: Kontakter du vores kundeservice på info@bykier.dk lige idet du har lagt din ordre, kan der være mulighed for, at vi kan lave ændringer. Det kan være ændringer til adressen, størrelsen på varen eller at du vil have din ordre slettet. Vi kan desværre ikke tilføje eller lægge ordre sammen. Hvis henvendelsen kommer dagen efter, kan vi desværre ikke lave nogle ændringer, da ordre automatisk kommer ud til vores lager for at blive pakket.
Q: Returnering
Hvordan returnerer jeg en vare købt til vejl. udsalgspris og på udsalg?
A: Hvis du har modtaget en vare, du ikke ønsker, kan du inden for 30 dage efter modtagelsen returnere varen til os. Varen skal være i væsentlig samme stand og mængde samt i original emballage, som da du modtog varen. Udfyld venligst returseddlen. Print returseddel: returseddel Så kan vi håndtere din returnering så hurtigt som muligt. Vi tilstræber at tilbagebetale indenfor 8 arbejdsdage efter modtagelsen af varen. Vi tilbagebetaler altid beløbet til det betalingskort du brugte, da du købte varen. Såfremt yderligere brug har forringet varens værdi, forbeholder vi os retten til at kræve varen erstattet. Det er desuden en god ide, at få en postkvittering for afsendelsen på posthuset og at varen skal returneres med vores returseddel. Varen skal venligst være forsvarligt indpakket.
Q: Returseddel
Hvorfor er det vigtigt at jeg anvender returseddlen, hvis mine varer skal refunderes?
A: Vi skal bruge oplysningerne på retursedlen til at håndtere din ordre. Vi beder dig oplyse ordrenummer, navn, adresse, telefon. Samt oplyse om du ønsker varen byttet eller om du skal krediteres. Returnerer du varen, sker dette for egen regning og risiko. Bemærk vi modtager ikke pakker sendt pr.efterkrav. Print returseddel: returseddel
Adressen for returvarer er:
byKier
Silkeborgvej 765L
8220 Brabrand
Q: Returnering af varer
Kan jeg komme forbi og returnere direkte på byKier´s lager?
A: Nej, desværre. Varer kan kun returneres, hvis du sender den til adressen på retursedlen.
Q: Reklamationsret
Hvordan fungerer reklamationsretten?
A: byKier står indefor de varer du bestiller, er fejlfrie ved leveringen. Når du handler på byKier online har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder at du enten kan få pengene tilbage eller afslag i pris, afhængig af den konkrete situation. Dette er naturligvis betinget af at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, anden skadeforvoldende adfærd eller almindelig slidtage.
Der skal reklameres inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamere indenfor 2 måneder vil reklamationen altid være rettidig. Du bedes kontakte kundeservice på info@bykier.dk og få godkendet din reklamation. Vi sender vi dig returporto til din reklamation. Husk at vedlægge en returseddel, så vi kan sende en fejlfri vare uden beregning eller refunderer dit totale tilgodehavende inkl. fragomkostninger. Bemærk vi modtager ikke pakker sendt pr.efterkrav. Når du ønsker at reklamere over en vare, bedes du sende varen til :
byKier
Silkeborgvej 765L
8220 Brabrand
Q: Prisændringer
Hvad hvis der er prisændringer efter jeg har bestilt?
A: Da en del af vores forretningskoncept er at tilføre nye farver, nye modeller til vores hovedkollektioner for at være tidssvarende er vi altid fuldt på højde med tidens trend. Det betyder også at restlagre på en vare undertiden sælges til nedsat pris for at skaffe plads til en andre og nye varer. Det er altid den pris, der angives på det tidspunkt, bestillingen foretages der er gældende.
Q: Betalingskort og metoder
Hvilke betalingskort og metoder kan jeg anvende?
A: Vi accepterer: Dankort, Visa/Dankort, VisaElectron, Mastercard, JBC, Mastercard LIC, American Express
Ved brug at kreditkort trækkes beløbet for varerne først, når varerne sendes fra byKier. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det du har godkendt ved købet.
Q: Sikkerhed
Hvordan er sikkerheden ved betaling på byKier?
A: For at gøre transaktioner på internettet endnu mere sikre, skal kreditkortets tre kontrolcifre angives ved betaling med kreditkort eller betalingskort. Disse cifre er ikke gemt i kreditkortets magnetstribe og påtrykkes ikke på betalingsbilagene. Ved at kræve disse kontrolcifre angivet, kan det derfor sikres, at kunden har sit kreditkort foran sig, og at kortnummer ikke misbruges ved bestilling foretaget af andre end kortindehaveren. Kontrolcifrene er i forbindelse med Dankort og Visa/Dankort et trecifret tal, der står i højre øverste hjørne i feltet med din underskrift. Vores internetbutik fungerer i samarbejde med bl.a PBS og vi har sikret de følsomme data der transporteres via nettet i forbindelse med køb ved hjælp af SSL kryptering. Data du sender i forbindelse med køb, betalt med betalingskort, er krypterede og det er således kun PBS der kan læse dem. Hverken byKier eller andre har mulighed for at læse dataene
Q: Pengene hæves
Hvornår hæves pengene fra min konto?
A: Ved brug af kreditkort trækkes beløbet først, når varerne sendes fra byKier. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det du har godkendt.
Q: Bestilling i Norden
Kan jeg bestille og få tilsendt en ordre til f.eks Sverige eller Grønland?
A: Vi beklager, men det kan ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt.
Q: Sådan handler du på byKier.dk
Hvordan handler jeg på shoppen, byKier?
A:
1.Find den vare du ønsker via søgning eller menuvalg, klik på denne.
2.Til højre for produktet kan du vælge at lægge varen i din indkøbskurv.
3.Ved at klikke på ”se kurv” kan du hele tiden holde dig ajour med dit indkøb.
4.Gå til betaling, her indtaster du relevante oplysninger, navn, adresse etc. Vælg betalingsform og godkend din ordre.
5.Din ordre afsendes fra vores lager.
For at finde den korrekte størrelse, er det en god idé at udskrive "Guide til fod opmåling" og måle barnets fod. På forsiden kan du finde punktet "Guide til for opmåling"
Q: Track and Trace
Hvad er et track og trace nummer?
A
: byKier sørger for levering med Post Danmark til dig som kunde. Vi sender med Post Danmark webpack løsning, Track and Trace og informerer dig om pakkens forsendelses nummer ved ordre afgivelse, således du som kunde altid kan spore din ordre via Post Danmarks hjemmeside. Samtidig er denne forsendelsesform også forsikret.
Post Danmarks kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 99 % for pakkepost. Er du ikke hjemme når pakken kommer, vil den kunne afhentes på dit postkontor - du kan også vælge alternativ leveringsadresse på din pakke ved oprettelse og få pakken sendt til din arbejdsplads.